Målgruppe
CSU Holbæk er en stor skole, hvor der favnes bredt.
Der er altid fokus på at personalet er veluddannet, har en specialiseret viden og kompetencer til at agere ud fra.
STU er for unge som ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Her er der muligheder for både unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov som blandt andre (nedenstående er fra undervisningsministeriets hjemmeside):
- unge med svære bevægelseshandicap
- multihandicappede unge
- unge med autisme
- unge med ADHD
- unge med andre psykiske lidelser
- unge med erhvervet hjerneskade.
Bopæl underordnet
Ifølge lovgivningen har unge med særlige behov krav på en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen, uanset hvor i landet de har bopæl.
ca. 30 procent (svinger fra år til år) af skolens elever er fra andre kommuner end Holbæk.
UU afklarer og indstiller
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) afklarer, om den unge er i stand til at gennemføre anden ungdomsuddannelse.
Hvis UU vurderer, at den unge er i målgruppen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, laver UU en indstilling til kommunalbestyrelsen herom. Sammen med indstillingen laver UU udkast til en uddannelsesplan for den unge. Samtidig skal den unge og forældrene have kopi af indstillingen og udkastet til uddannelsesplanen.
Kommunalbestyrelsen godkender
Kommunalbestyrelsen skal herefter godkende, at den unge er berettiget til uddannelsen.
Den unge kan få tilbuddet om en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter undervisningspligtens ophør eller efter ophøret af eventuel fortsat undervisning (10.-11. klasse) i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole mv. og indtil det fyldte 25. år
Sidst opdateret
20.05.2021
Ansvarlig redaktør